Ry

Ry. Rutebåden Turisten, der sejler mellem Ry og Himmelbjerget.

.

Ry Kirke fra 1909.

.

Ry station.

.

Ry. Lystbådehavn.

.

Alling Kirke nær Ry.

.

Alling Kirke nær Ry.

.

Alling Kirke nær Ry.

.

Ry Kirke.

.

Ry Kirke.

.

Artikelstart

Ry, by i Østjylland, ca. 30 km sydvest for Aarhus; 6082 indb. (2017). Ry ligger i Skanderborg Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Ry nævnes ca. 1400 som Rythe, identisk med det gammeldanske *rȳthi, jf. jysk ryde 'samling af unge træer, krat m.m.'.

Byen er opstået omkring jernbanestationen fra 1871, da den overtog vækst og udvikling fra det nærliggende Rye, herefter kaldet Gammel Rye. Den er en vigtig oplands- og turistby, bl.a. med campingplads, badestrand ved Knudsø, en havn med rutebådsforbindelse til Silkeborg og Himmelbjerget om sommeren og en lystbådehavn ved Birksø.

Ved Gudenåen ligger Ry Mølle og Ry Møllesø samt Gudensø. Der har været vandmølle siden middelalderen, og den har fungeret som kornmølle, træskofabrik, elværk og senest rummet en konfektionsfabrik; de ældste bygninger blev midt i 1990'erne omdannet til eksklusive boliger. De nye boligkvarterer breder sig mod sydøst, mens erhvervsområdet ligger mod øst ved vejen til Skanderborg, rute 445. I byen ligger Ry Højskole, Sclerosehospitalet og Ferskvandsmuseet, som fortæller om livet i og ved Gudenåen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig