Ruin Ø er en ø beliggende omtrent 3 kilometer fra Inuarfissuaq's kyststrækning i det nordligste Grønland. Øen er godt 250 meter lang og rager kun cirka 12 meter op af havet.

Trods sit beskedne udseende har øen været verdenskendt i over 50 år. Dette skyldes at den danske arkæolog, Erik Holtved, i 1944 publicerede de arkæologiske undersøgelser, han havde foretaget af øens seks husruiner. Alle ruiner er dateret til den tidligste fase af Thule-kulturen/Inuitkulturen.

Ruin Ø-fasen

Ruin Ø-fasen, som den siden blev kendt som, afspejler påfaldende alaskiske kulturtræk, ligesom der i fasen også flere gange er gjort norrøne fund. Mens de mest udtalte bebyggelser fra fasen er dateret til efter 1300-tallet, dateres fasen typisk til mellem 1200- og 1400-tallet.

Læs mere i Den store danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig