Rasmus Munk lavede selv de første tegninger. Den britiske arkitekt Michael Duncalf blev involveret i slutningen af 2017.
Interiøret hos Alchemist er langt fra den indretning, der kendetegner en traditionel restaurant. I hjertet af restauranten er en stor planetariekuppel, hvor gæsterne spiser middag omgivet af kunst og 3D-projektioner. Kuplen har en diameter på 18 meter, med 10 projektorer, der forsyner gæsterne ved den snoede spisebar med en 360-graders visuel oplevelse.
To kunstinstallationsrum skiftes jævnligt ud. To loungeområder giver pause og tid til refleksion i løbet af aftenen, hvor et måltid tager 4-6 timer.
Højden fra gulv til loft i hovedloungen er over 22 meter med en glasvæg, der giver udsigt over R&D-køkkenet. R&D er en forkortelse af det engelske research and development og bruges til udvikling af nye serveringer.
Den tre-etagers ”vinkælder” er 15 meter høj og kan rumme 10.000 flasker vin. Nina Højgaard Jensen har ansvaret for Alchemists omfattende vinkort.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.