Rønninge Kirke

Kirken er opført i middelalderens foretrukne byggemateriale, munkesten, på et fundament af rå kampesten. Kirkens grundplan har været den traditionelle romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Begge bygningsdele er født med flade trælofter, og får først senere indbygget hvælv. Den bedst bevarede detalje er den oprindelige, romanske døråbning mod syd med glaserede teglsten og portalfremspring.

Fælles for senmiddelalderens tilbygninger er, at de alle smykkes af trappeformede kamtakkede gavle med hvidkalkede blændingsdekorationer i form af høje murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Både våbenhuset og tårnet er opført i løbet af 1400-tallet. Våbenhuset er sidenhen blevet forhøjet, og har altså oprindeligt været lavere. Også for tårnet gælder det, at bygningen oprindeligt har været lavere og blot har stået med to stokværk, dvs. etager. Indvendigt åbner tårnrummet sig mod skibet via en rundbuet, lav arkade. Det forhøjede tårn blev udstyret med et nyt klokkestokværk øverst med glamhuller mod nord og syd, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

Koret blev forlænget og udbygget i 1460’erne og blev udstyret med et krydshvælv. Dette rum er forbundet med det oprindelige kor af en bred, spidsbuet arkade, der i dag fungerer som korbuen. I slutningen af middelalderen blev kapellet bygget til på skibets nordside. Indvendigt sættes kapelrummet i forbindelse med skibet via to spidsbuede arkader og overdækkes af to krydshvælv.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for en del af skibet er udført som et karakteristisk ottedelt hvælv med ottetakkede stjerner.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og salmenummertavler er holdt i brune og grålige farvenuancer med gullige detaljer, som hovedsageligt stammer fra en istandsættelse i 1968.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af rødlig granit. Den firkantede kumme prydes af en indhugget tovsnoning ved mundingen, og dens indvendige fordybning er udført med stejle sider.

Kirkens altertavle er fra omkring 1500 og viser en figurrig korsfæstelsesfremstilling flankeret af fire forskellige scener fra Jesu lidelseshistorie. Den fremtræder i dag med en nyere broget bemaling.

Prædikestolen er fra 1570’erne i ungrenæssancestil og har relieffer med bl.a. bibelindskrifter og malede våbenskjolde og indskrifter for giverne. Lydhimlen over prædikestolen er først kommet til senere og stammer fra omkring 1750. Bemalingen er en restaurering af de oprindelige farvespor.

I nordkapellet ses et fornemt portrætrelief i alabast af Caspar Markdanner (1533-1618), lensmand og ejer af en nærliggende herregård. Relieffer viser Markdanner i busteportræt med pibekrave og kæde om halsen. Markdanners reliefskårne våbenskjold ses også.