Queen Anne style

Artikelstart

Queen Anne style, engelsk stilretning i 1700-tallet, opkaldt efter dronning Anne Stuart, som regerede 1702-14. Betegnelsen anvendes især om den senbarokke arkitektur og møbelkunst samt sølvarbejder, der oprindelig var inspireret af nederlandske forbilleder. Et fremtrædende træk var anvendelsen af røde mursten.

Arkitekten John Vanbrugh indførte den italienske barokstil i England og gav den et personligt præg betinget af hans flamske baggrund, fx Blenheim Palace (1705-24).

Møblerne med svungne former, ofte udført i mahogni, er af håndværksmæssig høj kvalitet. Elementer af stilen indgår i 1870'ernes historicisme i England og Nordamerika, Queen Anne Revival.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig