Pseudoklementinerne

Pseudoklementinerne er den almindelige betegnelse for nogle apokryfe tekster, der tillægges Klemens, som ifølge legenden skal have været den tredje biskop af Rom efter apostlen Peter, og som også skal have forfattet Klemensbrevene. Især bruges betegnelsen om de pseudoklementinske Homilier og Recognitioner, romanagtige beretninger om Klemens' familie og hans rejser med apostlen Peter.

Mens Homilierne er bevaret på græsk, findes Recognitionerne kun i oversættelser til latin og syrisk. På lange stræk rummer Homilierne og Recognitionerne ordret samme tekst, og de må derfor gå tilbage til et fælles grundskrift, der betegnes G, som antageligt er blevet til i Syrien i 300-tallet, men som synes at inkorporere endnu ældre tekster, der stadig var kendt af Epifanios af Salamis. Heri findes et jødekristent traditionslag, der forkaster Paulus og hævder en delvis overholdelse af Moseloven. Jesu broder Jakob fremhæves, og der foreligger en spekulativ teologi om "den sande profet", der bl.a. har vist sig i Jesus og Moses. Det jødekristne indslag stammer tidligst fra 100-tallet, men F.C. Baur daterede det til det 1. århundrede e.Kr., og dette forhold spillede en væsentlig rolle for hans idé om en tidlig modsætning mellem Paulus' og Peters kristendom.