Peter Freuchen

I 1912-1913 deltog Peter Freuchen i 1. Thule-ekspedition, hvor han sammen med Knud Rasmussen krydsede Grønlands Indlandsis fra Thule til Danmark Fjord i et forsøg på at finde nyt om det forsvundne makkerpar Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen fra Alabama-ekspeditionen. Ekspeditionen fandt ikke Mikkelsen og Iversen, men gjorde flere betydningsfulde kartografiske iagttagelser.

I 1921-1924 deltog Freuchen i 5. Thule-ekspedition til arktisk Canada, hvor han virkede som biolog og kartograf, indtil han i 1924 fik forfrysninger i den ene fod, som senere måtte amputeres.

Peter Freuchen blev gift anden gang i 1924 med Magdalene Vang Lauridsen (1881-1960). I 1920'erne opholdt han sig flere gange i USA, hvorfra han foretog adskillige rejser fortrinsvis til arktiske egne. I 1926 var parret tilbage i Danmark, hvor de slog sig ned på øen Enehøje i Nakskov Fjord, som i årene fremover blev Freuchens faste base.

Samme år blev Freuchen redaktør for ugebladet Ude og Hjemme og indledte sin karriere som forfatter. Bl.a. udgav han af flere gange sine erindringer. Først kom Flugten til Sydamerika (1935), dernæst Min grønlandske Ungdom (1936), Min anden Ungdom (1937) og Sibiriske Eventyr (1939). I begyndelsen af 1930'erne var Freuchen igen i Alaska i forbindelse med indspilning af filmen Eskimo, der var baseret på hans bøger Storfanger og Rømningsmænd. Eskimo fik en Oscar i 1935 og gjorde for alvor Peter Freuchen verdenskendt.

I 1937 rejste Peter Freuchen til Sovjetunionen, hvortil han var inviteret som en slags betaling for de af hans bøger, der var oversat til russisk. Via Irkutsk og Tixi nåede han til helt til Beringstrædet, hvor han fik kontakt med den lille eskimoiske minoritet, som Knud Rasmussen havde besøgt 13 år tidligere. Hjemrejse var med skib og tog via Vladivostok og Moskva til Danmark.

I 1938 tog Peter Freuchen initiativ til at stifte Eventyrernes Klub, som har til huse i Nyhavn 53 i København. Klubben hædrede siden Freuchen på hans hundredesårsdag i 1986 ved at plante et egetræ og nogle år senere opsætte en stenvarde i parken øst for Langeliniebroen.

På grund af sine anti-nazistiske holdninger indså Freuchen sin vanskelige situation og måtte i marts 1944 flygte til Sverige. Derfra rejste han til USA og bosatte sig i New York City.

Efter 2. Verdenskrig udkom to nye erindringsbind: I al Frimodighed (1954) og Fremdeles frimodig (1955). Sidstnævnte blev trukket tilbage af forlaget. Som løsning valgte Gyldendal i 1963 at slå de to bøger sammen og genudgive dem i stærkt redigeret form som billigbog med titlen Erindringer. Fremdeles frimodig udkom på svensk i uændret form med titlen Fortfararende uppriktig (1956 og 1960), og blev ikke trukket tilbage.

På sine ældre dage fik Peter Freuchen et næsten eventyrligt ry – ikke mindst, da han i 1956 vandt 64.000 $ i en quiz i amerikansk fjernsyn på sin omfattende viden om verdenshavene. Han døde i 1957 under et ophold i Alaska, og efter hans egen vilje blev hans aske strøet udover Dundasfjeldet ved Thule, for ”her havde jeg mine bedste dage”.

• Danmark-ekspeditionen
• Thuleekspeditioner
• Grønlandsekspeditioner