Dundas er et fjeld ved Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base) i det nordvestlige Grønland. Fjeldet består af vekslende lag af sandsten og skifer med et beskyttende diabaslag øverst. Det giver en meget karakteristisk profil i det flade landskab med stejle erosionsskrænter under en helt flad, skrånende top.

Faktaboks

Etymologi
Stedet er opkaldt efter det skotske parlamentsmedlem David Dundas, 1799-1877.

I 1909 oprettedes en missionsstation ved Dundas, og året efter grundlagde Knud Rasmussen bygden og handelsstedet Thule her.

Dundas er også blev brugt som betegnelse for Knud Rasmussens handelsstation og den oprindelige Thule-boplads i den periode efter 1953, hvor den nye bygd Qaanaaq på Prudhoe Land blev kaldt Thule.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig