Pernilla August

Artikelstart

Pernilla August, tidl. Pernilla Wallgren, og Pernilla Östergren, f. 1958, svensk skuespiller. Pernilla August blev opdaget af Ingmar Bergman og har ved siden af teaterroller spillet med stor karakteriseringskunst i en række film, bl.a. Bergmans Fanny och Alexander (1982), Bo Widerbergs Ormens väg på hälleberget (1986, Slangens vej), Erik Wedersøes Anna (2000), Ole Bornedals I Am Dina (2002, Jeg er Dina) og Per Flys Drabet (2005) og hans tv-føljeton Forestillinger (2007).

Pernilla August medvirkede i de to første episoder af George Lucas' Star Wars-saga (1999 og 2002).

Hun var 1991-97 gift med Bille August og havde roller i hans Den gode vilje (1992) og Jerusalem (1996).

I 2011 debuterede Pernilla August som instruktør med den dystre skildring af skæbner i et boligbyggeri i Ystad, Svinalängorna (Beyond), som samme år blev belønnet med Nordisk Råds Filmpris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig