Det såkaldte Neptuntempel i den store Herahelligdom. Foran templet ligger resterne af alteret. I baggrunden skimtes den såkaldte Basilika, og i forgrunden ses fundamenterne af en mindre kultbygning i helligdommen.

.

Cerestemplet i Pæstum.

.

Pæstum station. På stationsbygningen står PÆSTVM med æ og v. På skiltene på perronen står den nutidige italienske stavemåde, Paestum.

.

Pæstum er en oldtidsby ca. 100 kilometer sydøst for Napoli i Italien ved Salernobugten.

Faktaboks

Også kendt som

Paestum

Pæstum blev grundlagt omkring 600 f.v.t. af græske kolonister fra Sybaris i Syditalien under navnet Poseidonia. Lukanerne erobrede byen i ca. 400 f.v.t., hvorefter den mistede sit græske præg. Byen blev latinsk koloni i 273 f.v.t. under navnet Pæstum. I senantikken mistede byen sin betydning.

De ældste fund viser, at grækerne bosatte sig i området omkring 600 f.v.t., samtidig med at den første aktivitet kan spores i en stor helligdom til gudinden Hera ca. 5 kilometer nord for Poseidonia.

Pæstums topografi

Den antikke by ligger i dag ca. 750 meter fra kysten, hvor også det formodes, at byens havn lå. Byens grænser var defineret af kysten mod vest, floden Sele 10 km mod nord og laguner, plateauer og kanaler mod syd og sydøst. Ved Seles udmunding lå byens flodhavn. I det område er der også fundet rester af et Heraion. I år 132 f.v.t. blev byen forbundet med Via Popilia. Byens ældste befæstningsmure er fra den lukanske periode og er dateret til årene 350-300 f.v.t.

Da byen har haft både græske, lukanske og romerske træk findes forskellige typer af arkitektur i byen. Der er derfor græske templer, en lukansk naiskos og et romersk comitium, basilika og macellum. En græsk by bestod af et religiøst, akropol, og et offentligt område, agora. En romersk by havde det meste samlet på forummet. I Pæstum findes agoraen begravet under det senere romerske forum. Forummet fylder dog kun en lille del af agoraen. Oprindeligt fyldete agoraen hele området mellem to helligdomme placeret nord og syd for. På agoraen ligger en gådefuld, underjordisk bygning, som af nogle fortolkes som en kenotaf for byens mytiske grundlægger, mens andre mener, at det er en lille helligdom for gudinden Hera. Over for denne bygning findes resterne af en cirkulær rådsbygning, ekklesiasterion, fra ca. 470 f.v.t.

Da Pæstum ligger i et fladt område var der ingen akropol ("byen på højen"). Den religiøse del fra den græske periode er derfor defineret af de to helligdomme placeret nord og syd for agoraen. Mod nord findes Athenahelligdommen bestående et Athenatempel, og mod syd findes Herahelligdommen bestående af to Heratempler.

Nord og syd for Pæstum lå store gravpladser. En enkelt grav, Udspringergraven fra ca. 480-460 f.v.t., er unik i den græske verden, da den på indersiden er bemalet med scener, som forestiller et symposion, mens der på indersiden af låget er en fremstilling af en mand, der springer på hovedet.

Fra denne periode stammer bemalede grave, der minder meget om Udspringergraven. Malerierne fremstiller normalt krigere eller scener fra begravelsen. Enkelte grave er monumentale kammergrave; det gælder specielt de seneste af de bemalede grave fra Spinazzogravpladsen, der afspejler den begyndende romerske indflydelse i byen.

Templer i Pæstum

De kendteste fund fra byen er de tre velbevarede templer. På det højeste punkt troner Athenatemplet, der er opført omkring 500 f.v.t. i dorisk stil, men med en usædvanlig dyb forhal med søjler i jonisk stil. Denne kombination ses først væsentlig senere i selve Grækenland, hvilket gør dette tempel specielt.

Et stort område i den sydlige del af byen var optaget af Herahelligdommen. Den hellige grænse omkring helligdommen, temenos, omkransede de to templer, der begge er opført i dorisk stil. Templerne omtales som den såkaldte Basilika, der er fra ca. 530 f.v.t. og det såkaldte Neptuntempel fra ca. 460-450 f.v.t. I området omkring dem er der gjort fund af en række mindre bygninger og altre samt en stor mængde votivgaver, hvoraf hovedparten kan henføres til Hera, mens en mindre del peger på, at også Herakles har været dyrket i helligdommen.

Pæstum er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig