Pæstum

Pæstum. Det såkaldte Neptuntempel i den store Herahelligdom. Foran templet ligger resterne af alteret. I baggrunden skimtes den såkaldte Basilika, og i forgrunden ses fundamenterne af en mindre kultbygning i helligdommen.

.

Cerestemplet.

.

Pæstum. Det såkaldte Neptuntempel. Pæstum er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

.

Pæstum station. På stationsbygningen står Pæstvm med æ og v. På skiltene på perronen står den nutidige italienske stavemåde, Paestum.

.

Artikelstart

Pæstum er en oldtidsby ca. 100 kilometer sydøst for Napoli i Italien.

Faktaboks

Også kendt som

Paestum

Pæstum blev grundlagt omkring 600 f.v.t. af græske kolonister fra Sybaris i Syditalien under navnet Poseidonia. Lukanerne erobrede byen i ca. 400 f.v.t., hvorefter den mistede sit græske præg. Byen blev latinsk koloni i 273 f.v.t. under navnet Pæstum. I senantikken mistede byen sin betydning.

De ældste fund viser, at grækerne bosatte sig i området omkring 600 f.v.t., samtidig med at den første aktivitet kan spores i en stor helligdom til gudinden Hera ca. 5 kilometer nord for Poseidonia.

De kendteste fund fra byen er tre velbevarede templer: På det højeste punkt troner et Athenatempel, opført omkring 500 f.v.t. i dorisk stil, men med en usædvanlig dyb forhal med søjler i jonisk stil, en kombination, der først ses væsentlig senere i selve Grækenland.

Et stort område i den sydlige del af byen var optaget af en Herahelligdom. Her står to templer, begge i dorisk stil, den såkaldte Basilika fra ca. 530 f.v.t. og det såkaldte Neptuntempel fra ca. 460-450 f.v.t. I området omkring dem er der gjort fund af en række mindre bygninger og altre samt en stor mængde votivgaver; hovedparten kan henføres til Hera, mens en mindre del peger på, at også Herakles har været dyrket i helligdommen.

Imellem de to store helligdomme lå byens agora. Her ligger en gådefuld, underjordisk bygning, som af nogle fortolkes som en kenotaf for byens mytiske grundlægger, mens andre mener, at det er endnu en lille helligdom for gudinden Hera. Over for denne bygning findes resterne af en cirkulær rådsbygning, ekklesiasterion, fra ca. 470 f.v.t.

Nord og syd for Pæstum lå store gravpladser. En enkelt grav, Udspringergraven fra ca. 480-460 f.v.t., er unik i den græske verden, da den på indersiden er bemalet med scener, som forestiller et symposion, mens der på indersiden af låget er en fremstilling af en mand, der springer på hovedet.

Der er identificeret flere bygninger fra den lukanske fase, bl.a. en søjlehal i forbindelse med agora; de ældste dele af befæstningsmuren er fra 350-300 f.v.t.

Fra denne periode stammer bemalede grave, der minder meget om Udspringergraven. Malerierne fremstiller normalt krigere eller scener fra begravelsen. Enkelte grave er monumentale kammergrave; det gælder specielt de seneste af de bemalede grave fra Spinazzogravpladsen, der afspejler den begyndende romerske indflydelse i byen.

Pæstum er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig