Kammergrav, gravtype, hvis rum kan være opbygget af sten eller træ. I kammeret skulle der være plads til afdøde og eventuelle gravgaver.

Kammergrave er blevet anvendt fra oldtiden, således kendes de tilbage til Oldegypten. I Grækenland brugtes de i mykensk tid (ca. 1550-1100 f.Kr.), i arkaisk tid på visse af de græske øer og igen i Makedonien fra 300-t. f.Kr. I Etrurien kendes de fra ca. 700 f.Kr. og ned i hellenistisk tid; i Syditalien brugtes kammergrave fra arkaisk tid, bl.a. i Pæstum med de lukanske grave, mens de i Romerriget blev brugt i republikansk tid og kejsertid.

Uden for Middelhavsområdet kendes kammergrave med rigt udstyrede begravelser fra den tidlige bronzealder både ved Kaukasus (se Majkop) og i Mellemeuropa inden for Aunjetitz-kulturen.

Karakteristisk for Hallstatt-kulturen nord for Alperne ca. 700-500 f.Kr. er fyrstebegravelser i kammergrave med bl.a. vogne som ved Heuneburg, Eberdingen-Hochdorf og Vix. Meget store kammergrave af træ kendes fra samme tid ved Kaukasus og i Sibirien (se Pazyryk).

Fra vikingetiden kendes kammergrave i form af træbyggede gravrum, over hvilke der rejstes en høj. Det bedst kendte eksempel er kammeret i Nordhøjen i Jelling (se Jellingmonumenterne).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig