Oluf Friis

Friis blev cand.mag. i dansk, engelsk og gymnastik i 1921 fra Københavns Universitet og underviste dernæst i 35 år i gymnasieskolen, på Statens Lærerhøjskole og som dansk lektor ved Uppsala Universitet, samtidig med at han ernærende sig, bl.a. med fondsstøtte, som fri videnskabelig skribent.

Hans område var primært den ældre danske litteratur, hvor hans videnskabelige hovedværk er Den danske Litteraturs Historie - I Fra Oldtiden til Renæssancen (c. 1615) (1945 (hæftevis siden 1937), genudgivet 1975), som primært er idéhistorisk orienteret, og hvis påtænkte videreførelse aldrig kom. Endvidere skrev han om forfattere og udgav tekster fra 1800-tallets senromantik/romantisme, især Christian Winther og Emil Aarestrup, og om 1890'ernes lyriske forfattere. Han udgav desuden meget anvendte undervisningsbøger til gymnasiebrug.

Friis involverede sig efterhånden med et bredere publikum med bidrag til samleværker og leksika, herunder med en stor oversigt til Politikens Forlags populære serie 'Hvem skrev hvad' i Litteraturen i Danmark (1954, genudgivet 1967). Senere skrev han store afsnit til samme forlags succesfulde Dansk Litteraturhistore I-IV (1964, genudgivet I-VI 1977).

Først i en sen alder fik Friis en fast stilling med professoratet i nordisk litteratur ved Københavns Universitet, i 1957 til hans pensionering i 1964. Et vigtigt værk fra den tid er hans facetterede monografi om Winthers senromantiske versfortælling (og kendte konfirmandgave) Hjortens Flugt. Bidrag til studiet af Christians Winthers digtning (1961). Fra otium-årene derimod stammerden veldokumenterede og personlige monografi af Johannes V. Jensen, Den unge Johannes V. Jensen 1873-1902 I-II (1974).

Friis var en bredt kyndig og lærd fagmand og en omhyggelig tekstfortolker med vægt på både det psykologisk-æstetiske og det idé- og åndshistoriske. Som mest en traditionens mand var han ikke nogen teoretisk eller metodisk fornyer endsige en offentligt spektakulær professorskikkelse, ligesom han modsat flere af sine kolleger ikke havde megen løbende udadvendt kritik- eller debatvirksomhed.

Der er mange vidnesbyrd om en nærværende og afholdt underviser, de steder han virkede, og bl.a. viser et æresdoktorat ved Uppsala Universitet i 1959 tilsvarende anerkendelse.

• litteraturhistorie
• danskundervisning

• Københavns Universitet 1479-1979 IX,2, 1979, G.E.C. Gads Forlag.