Nicolai Lilin

Nicolai Lilin er en naturaliseret italiensk forfatter, født i den Moldaviske Sovjetrepublik og opvokset i et område, der siden 1990-1992 har været omfattet af Transnistrien.

Lilin fik et verdensomspændende gennembrud med debuten Educazione siberiana (2009, på dansk Sibirisk opdragelse, 2015; filmatiseret af Gabriele Salvatores), der handler om forholdene i Transnistrien i forfatterens unge år. Bogen balancerer på grænsen mellem roman og reportage og vakte voldsomt røre ligesom hans seneste værker om Putin (L’ultimo zar, 2020) og om Ukraine (Ucraina. La vera storia, november 2022).

Forfatteren har også opnået stor succes med sine efterfølgende værker, Caduta libera (2010), en førstehåndsberetning fra en soldat (måske Lilin selv) i den russiske hær i Tjetjenien, og Il respiro del buio (2011) om samme soldats vanskelige hjemvenden. Sammen med Educazione siberiana er disse to trykt som “den sibiriske trilogi”. Lilin er en kontroversiel figur, der til stadighed afkræves dokumentation for sine oplysninger, om end han i lighed med mange andre forfattere hævder, at hans bøger blot baseres på levet erfaring.

Lilin praktiserer tatovørkunst, som han dels beskriver i fx Storie sulla pella (2012), dels anvender i en kunstnerisk produktion af bl.a. malerier og tegninger.