Miljøminister Lea Wermelin og vært Anders Lund Madsen.
Miljøminister Lea Wermelin og naturmødevært Anders Lund Madsen på havnen i Hirtshals sender online fra Naturmødet 2020.
Miljøminister Lea Wermelin og vært Anders Lund Madsen.
Af /Ritzau Scanpix.
Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen.
Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen debatterer på Naturmødet 2019 i Hirtshals i forbindelse med valgkampen til folketingsvalget samme år.
Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen.
Af /Ritzau Scanpix.

Naturmødet er et årligt fagligt, politisk og folkeligt møde om naturen. Formålet er at samle alle interessegrupper, organisationer og enkeltpersoner med interesse for natur.

Naturmødet løber af stablen over tre dage i slutningen af maj hvert år i Hirtshals og er grundlagt i 2016. Naturmødet arrangeres af Hjørring Kommune og er inspireret af FolkemødetBornholm.

På mødet arrangerer foreninger, organisationer og fagfolk debatter og aktiviteter. Ved det første møde i 2016 deltog ca. 4.500 personer, og ved naturmødet i 2019, der havde biodiversitetskrisen og klimakrisen som omdrejningspunkter, deltog ca. 30.000 personer.

Møderne i 2020 og 2021 blev afholdt henholdsvis helt og delvist online på grund af coronavirus-pandemien.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig