Naomi Watts

Faktaboks

Naomi Watts
Født
28. september 1968

Naomi Watts. Foto fra 2008.

.

Artikelstart

Naomi Watts, Naomi Ellen Watts, f. 28.9.1968, britisk-australsk skuespiller. Naomi Watts blev født i Storbritannien, men flyttede som 14-årig til Australien, hvor hun fik sin første filmrolle i 1986.

Efter en længere række roller i både tv-serier og på film fik hun et mindre gennembrud i hovedrollen i David Lynchs Mulholland Drive (2001), der blev fulgt op af præstationer i gyseren The Ring (2002, fortsat 2005), skildringen af den australske bushranger Ned Kelly (2003) og ikke mindst en Oscar-nomineret rolle i Alejandro González Iñárritus skæbnedrama 21 Grams (2003, 21 gram).

Med sin rolle i Peter Jacksons genindspilning af King Kong (2005) brød Naomi Watts igennem til et større publikum, og med sin nervøst intense type er hun siden set i bl.a. en række krimidramaer og thrillere som David Cronenbergs Eastern Promises (2007), Michael Hanekes Funny Games (2007), Tom Tykwers The International (2009) samt Fair Game (2010), men også i Woody Allens You’ll Meet a Tall Dark Stranger (2010).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig