Faktaboks

Tom Tykwer
Født
1965

Tom Tykwer, f. 1965, tysk filminstruktør. Tykwer er et centralt navn i ny tysk film med de raffinerede psykologiske thrillere Die Tödliche Maria (1994), Winterschläfer (1997, Vintersoverne) og især Lola rennt (1998, Lola), der blev en international succes med sin opfindsomme form, hvor heltindens problemer med at skaffe 100.000 D-mark på 20 minutter fortælles i tre forskellige versioner.

Han har siden stået bag det kryptiske romantiske drama Der Krieger und die Kaiserin (2000, Krigeren og kejserinden), den filosofiske thriller Heaven (2002) efter et manuskript af Krzysztof Kieślowski og Krzysztof Piesiewicz, samt bestseller-filmatiseringen Perfume: The Story of a Murderer (2006, Parfumen: Historien om en morder).

Kærlighedsdramaet Drei (2010, 3) er, med udgangspunkt i Berlin, en begavet kommentar til det moderne storbymenneskes kamp for at holde fast i konventionelle hverdagsmønstre, herunder især parforholdet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig