Ned Kelly, egl. Edward Kelly, 1854/55-11.11.1880, australsk hestetyv, røver og morder, den kendteste af de australske bushrangers, dvs. fredløse røvere, der oprindelig var undvegne straffefangere. Kelly og hans Kelly Gang begik 1878-80 en række dristige røverier og kom dermed i folkemunde. Under en ildkamp mod politiet blev hans fæller dræbt, mens han selv blev såret og taget til fange og senere hængt i Melbourne. Kellys liv har dannet grundlag for en række værker af den australske maler Sidney Nolan (1917-92) samt for bøger og film.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.