Næstved Kommune

Næstved Kommune. Våbenet blev taget i brug i 2007 og er en videreførelse af våbenet for den tidligere Næstved Kommune, hvis segl kendes fra 1280. Kronen, måske en misforstået pavekrone, som er tredobbelt, føjedes til i 1300- eller 1400-t. De krydslagte nøgler er pavestolens mærke, Sankt Peders nøgler, og har forbindelse med Sankt Peders Kloster, senere Skovkloster, som Næstved er vokset op omkring. Efter Reformationen brugte man ikke nøglerne, der blev opfattet som papistiske. I stedet førte man kun kronen videre, og i 1600-t. ændrede man våbenet til tre kroner. Ca. 1900 gik man tilbage til det oprindelige våben.

.

Næstved Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Næstved Kommune. Vippebroen i Karrebæksminde.

.

Næstved Kommune. Saltø.

.

Næstved Kommune. Kanalen som gør det muligt for skibe at sejle helt ind til Næstved.

.

Næstved Kommune. Rønnebæksholm.

.

Aversi Kirke, Næstved Kommune.

.

Bavelse Kirke, Næstved Kommune.

.

Everdrup Kirke, Næstved Kommune.

.

Fodby Kirke, Næstved Kommune.

.

Fyrendal Kirke, Næstved Kommune.

.

Gunderslev Kirke, Næstved Kommune.

.

Haldagerlille Kirke, Næstved Kommune.

.

Herlufmagle Kirke, Næstved Kommune.

.

Hyllinge Kirke, Næstved Kommune.

.

Holme Olstrup Kirke, Næstved Kommune.

.

Hårslev Kirke, Næstved Kommune.

.

Vejlø Kirke, Næstved Kommune.

.

Vester Egesborg Kirke, Næstved Kommune.

.

Ting Jellinge Kirke, Næstved Kommune.

.

Tystrup Kirke, Næstved Kommune.

.

Toksværd Kirke, Næstved Kommune.

.

Marvede Kirke, Næstved Kommune.

.

Næsby Kirke, Næstved Kommune.

.

Næstelsø Kirke, Næstved Kommune.

.

Sandby Kirke, Næstved Kommune.

.

Sankt Peders Kapel, Næstved Kommune.

.

Skelby Kirke, Næstved Kommune.

.

Snesere Kirke, Næstved Kommune.

.

Krummerup Kirke, Næstved Kommune.

.

Karrebæk Kirke, Næstved Kommune.

.

Kvislemark Kirke, Næstved Kommune.

Rønnebæk Kirke, Næstved Kommune.

.

Rislev Kirke, Næstved Kommune.

.

Næstved Kommune, kommune i Sydsjælland, der ligger i Region Sjælland, og som har administrativt centrum i Næstved.

Faktaboks

areal:
684 km2 km²
indbyggertal:
82.581 (2017)

Byrådet i Næstved Kommune består af 31 medlemmer. Carsten Rasmussen (f. 17.3.1971) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2011.

Naturforhold

Karrebæk fjord med Karrebæk Kirke og Mølle i baggrunden.

.

Landskabet i den nordlige del af kommunen består overvejende af sydøst-nordvest-orienterede, aflange morænebakker med største højder på 60-67 m.o.h. Mellem Tybjerglille og Sandby er bakkeskråningerne gennemsat af talrige småfurer, dannet ved vanderosion.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Næstved 43.234
Fensmark 4977
Fuglebjerg 2192
Glumsø 2167
Karrebæksminde 1810
Mogenstrup 1848
Tappernøje 1647
Gelsted 1253
Holme Olstrup 1200
Herlufmagle 1334

Mod øst er bakkerne omgivet af brede, fladbundede dale med leraflejringer fra en tidligere issø. Suså følger i næsten hele sit løb en dybt nedskåret smeltevandsdal fra slutningen af sidste istid. En uregelmæssig tunneldal løber fra Næstved til Glumsø, hvor den først drejer mod vest for dernæst at brede sig ud og fortsætte mod nordvest og udfyldes af søerne Tystrup-Bavelse. Tunneldalen indeholder en række småsøer, bl.a. Glumsø Sø, der ligger i et dødishul.

Sydvest for Tystrup-Bavelse er skovklædte storbakker med op til 50 m høje skråninger ned mod søerne. Det meste af arealet er fredet. Syd herfor ligger et strøg af dødisprægede moræneaflejringer med mange småbakker og afløbsløse lavninger. Her har de tidligere overdrev og kratskove givet plads til udskiftningstidens husmænd. Mange af disse små ejendomme er nu udelukkende beboelse eller fritidslandbrug. Syd for Fuglebjerg ligger et fladt moræneland med frugtbar, leret jordbund, som udnyttes fra delvis udflyttede landsbyer, der har en indbyrdes afstand på 1-2 km. Landskabet gennemstrømmes af Saltø Å, hvis dal flere steder er effektivt drænet og udnyttet.

Syd for Næstved by udgør Gavnø, Enø og Dybsø sammen med Karrebæk og Dybsø Fjord en egenartet landskabstype, "den sydsjællandske dobbeltkyst", der ud mod Smålandsfarvandet er en udligningskyst, mens kysten mod Sjælland er indskåret. Landskabet rummer flere dybt nedskårne vandløb, bl.a. Suså, Even Å, Rislev Å og Fladså.

I den østlige del af kommunen domineres landskabet af et kuperet morænelandskab med dødispræg, der når 117 m.o.h. i Storskov. Terrænet falder mod nord til 30 m.o.h. i et fladt bassin, dannet af en issø, med Sjællands største intakte mose, Holmegaards Mose. Smalle skovpartier findes langs østgrænsen og på dele af mosen.

Næstved Kommunes sydgrænse går fra Dybsø Fjord i Smålandsfarvandet i vest til Præstø Fjord i øst. Den sydlige del af kommunen er et kuperet morænelandskab med dødispræg, hvilket viser sig ved de mange lavninger, mosehuller og enkeltbakker samt ved den vekslende jordbund. Mod nord hæver terrænet sig over 100 m.o.h., mens den sydlige del ligger 40-50 m.o.h. Syd for Hammer ligger meget markerede enkeltbakker. Kommunen gennemskæres fra syd mod nordvest af en tunneldal, som rummer Fladså. Vest for en tydelig skrænt mellem Mogenstrup og Ring er landskabet lavtliggende og fladt med mange enkeltbakker, der har været udnyttet til grusgravning. Fra Mogenstrup mod nordvest til Næstved ligger Danmarks længste ås, den 10 km lange Mogenstrup Ås, som en fremtrædende bakkerække, der rejser sig op til 40 m over omgivelserne. Åsens indhold af sand og grus har været intensivt udnyttet.

1810-12 anlagdes Næsbyholm Kanal for at lette brændselstransporten fra Næsbyholms skove til Næstved. Tværs over kommunens sydlige del mellem de to fjorde anes fortsat sporene efter den 12 km lange Vildtbanegrøft, der 1616-1774 afgrænsede den kongelige vildtbane.

Kulturlandskab

Næstved Kommune. Husrække i Næstved på nordsiden af Sankt Peders Kirkeplads. Den midterste bygning med den kamtakkede gavl er byens gamle rådhus, oprindelig opført i 1400-t., men udvidet og forhøjet til dette udseende i 1500-t. Det er Danmarks eneste fuldt bevarede rådhus fra denne tid. Th. for rådhuset Gøyernes Gård, der nu er nedrevet, kendt fra begyndelsen af 1500-t. Tv. et bindingsværkshus fra 1606. Fotografi fra 1955.

.

Næstved Kommune. Gavnø.

.

Næstved Kommune. Broksø.

.

Næstved Kommune er rigt på fortidsminder: 277 gravhøje og 67 storstensgrave er bevaret, og mindst det samme antal er forsvundet. Næsbyholm Storskov er særlig rig på gravhøje, og her findes oldtidsagre fra jernalderen på et ca. 5 km2 stort område. I den 125 m lange langdysse sydvest for Kellerød er der i dyssekammeret fundet et skelet med spor efter forsøg på trepanation. I skoven Borup Ris er tomterne af fem nedlagte gårde fra tidlig middelalder blevet udgravet, og de tilhørende agre kortlagt.

I Holmegaards Mose er udgravet nogle af de vigtigste bopladser fra Maglemose-kulturen, hvor enestående genstande af ben og træ er bevaret.

Størstestedelen af kirkerne stammer fra den romanske periode og er opført af granit, kamp, kridtsten, faksekalk eller frådsten. Der er kalkmalerier i Tybjerg Kirke, Tyvelse Kirke og Vrangstrup Kirke. I Førslev Kirke findes dels romanske kalkmalerier fra omkring 1200, dels gotiske fra 1380'erne. Kvislemark og Mogenstrup har gotiske kalkmalerier fra 1425-50, mens der er sengotiske kalkmalerier fra 1450-75 i Tystrup Kirke.

Næstved Kommunes varierede kulturlandskab med god agerjord, store skove og rigeligt med enge og græsning har siden middelalderen tiltrukket godsejere. Derfor rummer kommunen en lang række hovedgårde. Ældst er Herlufsholm, der blev grundlagt i 1135 som benediktinerklosteret Skovkloster. Ved Reformationen kom klostret til kronen, som i 1560 solgte det til admiral Herluf Trolle, der sammen med sin frue, Birgitte Gøye, i 1565 skænkede godset til en skole for sønner af danske adelsmænd. Herlufsholm er fortsat en af landets største kostskoler. Der er adgang til kirken (ca. 1100) og parken, der ligger ned mod Susåen. Gavnø kendes fra 1231 og var før Reformationen et dominikanerkloster. Under Otto Thotts dynamiske ejerperiode 1737-85 blev godset stærkt udvidet og omdannet til et stamhus sammen med Lindersvold og Strandegård.

Harrestedgård tilhørte 1350-1500 slægten Markmand og fra 1723 familien Plessen, indtil godset i 1946 blev konfiskeret af den danske stat som tysk ejendom og solgt til forpagteren. Saltø var krongods, før det 1396 kom til Roskildebispen. Siden 1725 har det tilhørt familien Plessen. Carl Adolph von Plessen samlede 1723-25 disse godser sammen med Førslevgård (nævnt 1374) og Gunderslevholm (nævnt omkring 1300) til et stort godskompleks, De Plessenske Fideikommisgodser, der omfattede hele egnen mellem Tystrup Sø og Karrebæksminde.

Rønnebæksholm var også krongods i middelalderen, indtil Frederik 2. solgte det til private godsejere i 1571. Bavelse Hovedgård kendes fra midten af 1200-t. og ejedes fra 1593 af slægten Ulfeldt, indtil Corfitz Ulfeldt i 1661 tabte den til kronen. Sandbygård kendes fra 1300-t. og var 1684-1798 forenet med Sørup. I den østlige del af kommunen ved Holmegaards Mose – Sjællands største højmose – på et næsten kvadratisk voldsted ligger Holmegaard, der nævnes første gang 1327. Hovedbygningen er fra 1635 og er Sjællands eneste herregård opført i bindingsværk. Endelig skal nævnes Næsbyholm, Tybjerggård, Ravnstrup og Broksø.

Det historiske kulturlandskab kan opdeles i flere områder betinget af naturforholdene.

Helt mod vest (i den tidligere Fuglebjerg Kommune) fandtes der en meget gammel agerbrugsbygd med store sluttede landsbyer, der før udskiftningen omkring 1790 havde deres marker i trevangsbrug og svarede en landgilde i form af byg og rug. I modsætning hertil var den nordøstlige del ned mod Tystrup-Bavelse-søerne præget af store skove og relativt små landsbyer med navne, der ender på -rup og -rød. En del af dem svarede i 1600-t. udelukkende smør som landgilde.

I den centrale del af kommunen var kulturlandskabet meget præget af de mange store herregårdsmarker og længere mod øst (i den tidligere Fladså Kommune) fandtes mod vest gamle landsbyer med store indhegnede marker, dyrket som trevangsbrug. Længst mod øst, hvor terrænet skråner ned mod Præstø Fjord, var der små, unge torp-landsbyer med navne på -rup og -skov, hvis marker var små og meget uregelmæssige, og som sikkert først var blevet ryddet i skoven i senmiddelalderen. Brøderup, Sjolte og Sølperup havde endnu i 1682 deres marker liggende sammen i et kompliceret fællesskab. Mod vest blev landgilden betalt i form af byg, mod øst i form af smør og kvæg.

Industri og service

Næstved er et vigtigt jernbaneknudepunkt. Ældst er Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund-forbindelsen, der åbnede i 1870. I 1892 blev jernbanen fra Næstved til Slagelse åbnet; den blev nedlagt i 1971. Jernbanen Næstved-Præstø blev åbnet i 1900; i 1913 blev banen ført videre til Mern; den blev lukket i 1961. Endelig blev jernbanen Næstved-Ringsted åbnet i 1924. Som den eneste del af Den Midtsjællandske Jernbane har denne strækning overlevet. I kommunen standser toget kun i Glumsø, hvor der er opstået en stationsby.

I 1870 blev jernbanen Roskilde-Masnedsund ført igennem området med station i Holme-Olstrup, hvor der udvikledes en mindre stationsby.

Sydmotorvejen blev i 1974 ført frem til Rønnede, men først i 1990 var det sidste stykke til Udby ved Vordingborg færdigt.

Jernbanerne og Sydmotorvejen betyder, at mange indbyggere i Næstved Kommune, ganske vist med besvær, kan pendle til København dagligt og udnytte de langt billigere huspriser i kommunen i forhold til Hovedstadsområdet.

Holmegaard Glasværk (siden 1985 en del af Royal Copenhagen) var tidligere en stor arbejdsplads, men ellers er kommunens erhvervsliv fortsat præget af landbrug samt af handel og lettere industri samt offentlige virksomheder som Centralsygehuset i Næstved.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig