Enø

Enø Overdrev set mod Dybsø.

.

Hyrdehuset ved Enø Overdrev. Området blev tidligere brugt som fælles græsningsareal for øens gårde.

.

Vippebroen mellem Karrebæksminde og Enø.

.

Enøs sydkyst med klinter.

.

Enø er en ø, der indgår som del af den sydsjællandske dobbeltkyst mellem Karrebæksminde Bugt og Karrebæk Fjord samt Krageholms Strøm. Øen måler 340 hektar stor og i 2014 havde den 349 indbyggere.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 1200-tallet som Jthænø, øens oprindelige navn Ithn er en afledning af et ord med betydningen 'strømhvirvel'.

Enø, der hører til Næstved Kommune, er en ca. 5 km lang og op til 11 m høj dobbeltø, der består af to moræneaflejringer forbundet af et drag. På den nordlige del ligger Enø By med ca. 1000 sommerhuse og et feriecenter samt broforbindelse til Karrebæksminde. Den sydøstlige del består af strandenge og det 68 hektar store Enø Overdrev, som har været fredet siden 1953.

Maleren L.A. Ring havde 1896-98 sit virke på Enø og i Karrebæksminde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig