Myanmars massemedier

The Myanmar Times 2012

.

Myanmar fik sin første avis i 1830'erne og havde i over 100 år en levende og varieret presse, også i og efter selvstændighedskampen under 2. Verdenskrig. I 1950'erne fandtes over 30 dagblade og endnu flere tidsskrifter, mange med skarpe samfundskommentarer i skrift og tegning.

Situationen ændredes under militærjuntaen, der kun tillod få aviser i Myanmar mellem 1962 og 2010. Militærregimets officielle talerør, New Light of Myanmar (udgivet 1963-1988 som Det Arbejdende Folks Dagblad) udkommer på hhv. burmesisk og engelsk, på tryk og siden 2004 tillige i en netversion. Dertil kommer det statslige nyhedsbureau, MNA. Op til og især efter overgangen til civilt styre i 2011 kom der flere aviser og også netmedier til.

Med internettet opstod en række netbaserede eksilmedier som Irrawaddy og Mizzima, der blev vigtige kilder til oplysning om begivenheder i Myanmar. De opererer fortsat fra udlandet.

To tv-stationer har sendt i farver siden 1980; først og fremmest i rosende vendinger om militæret og templerne. Siden kom en privatejet betalings-tv-station i Yangon, MM, og en "international" kanal, der skulle oplyse omverdenen. I 2013 var der 7 statsejede kanaler. Siden 2012 har det været tilladt at se udenlandsk TV. Burmas Demokratiske Stemme, DVB, begyndte at sende satellit-TV til Myanmar fra Norge i 2005.

Radioen har sendt siden 1937, men kom under statens kontrol i 1962. Foruden på burmesisk sendes på arakan, shan, karen, kachin, kayah, chin, mon og engelsk. BBC, Voice of America og eksilradioen Burmas Demokratiske Stemme, DVB, der siden 1992 har sendt fra Oslo med støtte fra den norske stat, sender på burmesisk – ulovligt frem til 2012. I 2013 oprettede DVB redaktion i Myanmar med henblik på at flytte hele operationen hjem. Udbredelsen af radio og TV er beskeden, fordi størstedelen af befolkningen ikke har adgang til elektricitet.

Der findes en snes religiøse, økonomiske, kulturelle og andre tidsskrifter, hvoraf mange er privatejede. Frem til 2012 skulle alle historier i de skriftlige medier godkendes før tryk. Det blev lempet i 2012, sådan at kontrollen først sætter ind efter offentliggørelse. En tilsvarende ny lov for elektroniske medier skulle behandles i 2013.

Under militærstyret var Myanmar nr. 163 ud af 167 på Journalister uden Grænsers verdensomspændende indeks over pressefrihed – altså blandt de fem lande i verden med mindst pressefrihed. I 2012 lå Myanmar nr. 151 af 179, bedre, men dog i den dårligste tredjedel.

Moderne elektroniske kommunikationsmidler gjorde kun langsomt deres indtog i Myanmar, hvor man frem til 2012 kunne straffes med op til 14 års fængsel for at eje en fax uden militærets godkendelse. Internettet var langsomt og kun for eliten frem til 2011. I 2012 havde anslået 1 procent af befolkningen adgang til internettet, hvor censuren blev lempet betydeligt. Velbeslåede og veluddannede unge begår sig hjemmevant på sociale medier, der med den øgede ytringsfrihed, også blev brugt til dramatiske hadkampagner mod rohingyaer i Rakhine-staten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig