Mount Cook

Mount Cook. De markante Newzealandske Alper strækker sig gennem hele Sydøen.

.

Mount Cook.

.

Artikelstart

Mount Cook, New Zealands højeste bjerg; 3765 m. Det oprindelige maorinavn, Aorangi, betyder "den, der bryder skyerne". Bjerget ligger på Sydøen i De Newzealandske Alper; det er omgivet af gletsjere i Mount Cook National Park, som også omfatter andre af de højeste toppe. Bjerget blev bl.a. kendt som træningssted for Edmund Hillary, før han besteg Mount Everest, og parken tiltrækker mange bjergbestigere og vandreturister.

På grænsen mellem delstaten Alaska og Yukon Territory i Canada findes også et Mount Cook. Det ligger i Saint Elias Mountains og er med sin højde på 4196 m således 431 m højere end sin navnebroder på New Zealand.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig