bjergbestigning

Mount Everest set fra Tibetsiden.

.

Bjergbestiger.

.

Bjergbestiger.

.

Artikelstart

Bjergbestigning, alpinisme, involverer fjeldvandring, klatring på klippe, sne eller is samt ruteorientering.

Sporten kræver specielt udstyr, men først og fremmest stilles der store krav til udøverens udholdenhed og erfaring.

Den fysiske belastning ved klatring i store højder er betydelig; bjergbestigeren skal tilpasse sig højdeklimaets lave ilttryk og evt. lave temperaturer og kan risikere at få bjergsyge (højdesyge).

Bjergbestigning kræver en høj disciplin og stiller tillige store krav til samarbejdet mellem deltagerne, der oftest foretager op- og nedstigningen parvis.

Bjergbestigeren belønnes for sit slid med intense naturoplevelser, men derudover har der i tidernes løb været forskellige grunde til at bestige bjerge. Hos inkaerne blev bjergene fx besteget for at bygge altre til gudernes pris, og den første bjergbestigning i traditionel forstand, bestigningen af Mont Blanc (4807 m) i 1786, udsprang af et ønske om at foretage videnskabelige observationer og målinger i Alperne.

I midten af 1800-t. begyndte britiske alpinister sammen med deres kontinentale bjergførere at klatre i Alperne for sportens skyld, og inden for en kort årrække var alle de højeste toppe besteget.

Herefter blev det bjergbestigernes mål at finde stadig vanskeligere ruter på allerede bestegne toppe. Det gav sig bl.a. udslag i en række dramatiske bestigningsforsøg på nordvæggen af det schweiziske bjerg Eiger (3970 m) i 1930'erne.

Himalaya har også været målet for en lang række ekspeditioner siden slutningen af 1800-t., og især briterne forsøgte sig før 2. Verdenskrig med at bestige bjergkædens og verdens højeste bjerg, Mount Everest (8848 m).

Først i 1953 lykkedes det newzealænderen Edmund Hillary og den nepalesiske sherpa Tenzing Norgay (1914-86) at nå toppen, og i 1964 var alle verdens 14 bjergtoppe over 8000 m besteget.

Udviklingen inden for bjergbestigning stoppede imidlertid ikke med disse præstationer. I 1970'erne og 1980'erne viste italieneren Reinhold Messner, at det stadig var muligt at sætte nye rekorder. Som den første besteg han i 1978 sammen med Peter Habeler (f. 1942) Mount Everest uden brug af medbragt ilt, og i 1980 gennemførte han den første solobestigning af Mount Everest.

I 1995 nåede Michael K. Jørgensen som første danske bjergbestiger toppen af Mount Everest. Han omkom i 1999 under en ny ekspedition. I 1996 blev Lene Gammelgaard den første danske kvinde, der besteg Mount Everest.

Historisk oversigt
1786 Mont Blanc (4807 m) besteget af franskmændene Michel-Gabriel Paccard og Jacques Balmat.
1865 Toppen af Matterhorn (4478 m) nåedes af en gruppe på syv personer under ledelse af briten Edward Whymper. Fire af de syv omkom under nedstigningen.
1938 Nordvæggen af Eiger (3970 m) besteget af en tysk-østrigsk gruppe.
1950 Annapurna I (8091 m) besteget som det første bjerg over 8000 m af franskmændene Louis Lachenal og Maurice Herzog.
1951 Danskeren Klavs Becker-Larsen forsøgte uden held at nå toppen af Mount Everest (8848 m) alene.
1953 Mount Everest besteget af newzealænderen Edmund Hillary og den nepalesiske sherpa Tenzing Norgay.
1954 K2 (8611 m), verdens næsthøjeste bjerg, besteget af en italiensk ekspedition.
1970 En japansk kvindeekspedition nåede toppen af Annapurna III (7555 m).
1978 Mount Everest besteget for første gang uden brug af iltforsyninger af italieneren Reinhold Messner og østrigeren Peter Habeler.
1980 Den første solobestigning af Mount Everest, foretaget af Reinhold Messner.
1991 Dansk ekspedition til Dhaulagiri I (8172 m). Ekspeditionens leder, Søren Smidt, blev første dansker over 8000 m.
1992 Den franske kvinde Catherine Destivelle besteg Eigers nordvæg alene om vinteren.
1995 Som den første dansker besteg Michael K. Jørgensen Mount Everest.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig