Monroedoktrinen var en amerikansk udenrigspolitisk doktrin. Den 2. december 1823 udsendte USA's præsident James Monroe en erklæring, som lovede, at USA ville holde sig neutral i europæisk politik og respektere etablerede kolonier. Man vendte sig dog skarpt mod fremtidig kolonisering i Amerika.
Monroedoktrinen
I Victor Gillams illustration fra 1896 ses "Uncle Sam" stående mellem de europæiske magter (Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Portugal) og Nicaragua og Venezuela.
Monroedoktrinens rolle
Erklæringen var udtænkt af udenrigsminister og senere præsident John Quincy Adams. Bag erklæringen lå en advarsel dels til russerne i Alaska, dels til de spanske og franske interesser i Sydamerika.
Doktrinen, som i 1800-tallet ansås for isolationistisk, begyndte at spille en væsentligere rolle, da USA i 1900-tallet udviklede sig først til stormagt, senere til supermagt.
Roosevelttilføjelsen
I 1904 påberåbte USA sig endvidere ved den såkaldte Roosevelttilføjelse retten til at intervenere som "politimagt", hvis man skønnede, at lokale regeringer i Syd- og Mellemamerika ikke var i stand til at holde orden inden for egne grænser, eller hvis de pågældende styrer ikke indfriede deres økonomiske forpligtelser.
Doktrinen, som stadig anses for grundlæggende for USA's interesser i Syd- og Mellemamerika, søgtes efter 1948 opfyldt gennem samarbejdet i Organization of American States.
.jpg#/media/File:%22Keep_off!_The_Monroe_Doctrine_must_be_respected%22_(F._Victor_Gillam,_1896).jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.