Monica Zetterlund

Faktaboks

Monica Zetterlund
Født
20. september 1937, Hagfors, Sverige
Død
12. maj 2005, Stockholm, Sverige
Af /Nordiska museet.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Artikelstart

Monica Zetterlund var en svensk sanger og skuespiller. Hun var særlig kendt som jazzsanger.

Monica Zetterlund havde sin professionelle debut i 1957 i København med Ib Glindemanns big band. Med Sakta vi gå genom stan (1960), Beppe Wolgers' (1928-1986) frie gendigtning af "Walking My Baby Back Home", fik hun sin signatursang.

I 1963 satte Wolgers tekst til Bill Evans' instrumentalkomposition "Waltz for Debby", som i Zetterlunds udgave blev til Monicas vals. Året efter indspillede Bill Evans en hel lp med hende (Waltz for Debby, 1964). Hun gjorde sig tillige bemærket som skuespiller i revyer og film af især Hans (Hasse) Alfredson og Tage Danielsson (Æblekrigen, 1971) samt Jan Troells film Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972).

I 2014 kom Per Flys biografiske film Monica Z med Edda Magnason (f. 1984) i titelrollen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig