Mike Rutherford er guitarist og bassist i gruppen Genesis. Han var med til at danne gruppen i 1967 og har været med i alle konstellationer

Mike Rutherford og Genesis

Oprindelig spillede Rutherford bas og sang kor. Men da Steve Hackett forlod bandet i 1977, overtog Rutherford også rollen som guitarist. Siden har han vekslet mellem de to strengeinstrumenter.

Som bassist har han lagt fundamentet for de store akkord-konstruktioner, der ofte er karakteristiske for Genesis' musik. Som guitarist har ikke prioriteret at være solist med lange improvisationer. Han har snarere vægtet rollen som rytmeguitarist. Det høres fx på et nummer som "Invisible touch" (1986).

Han har desuden skrevet materiale til Genesis, blandt andre "Follow You Follow Me", "Snowbound", "Land of Confusion" og "Turn it on again".

Mike & The Mechanics

Mike and The Mechanics

Mike and The Mechanics optræder i Esbjerg i 2016.

Mike and The Mechanics
Af .

Parallelt med at Phil Collins og Peter Gabriel fik særdeles store solokarrierer, har også Mike Rutherford haft et projekt sideløbende med Genesis. Ikke som solist, men som bandmedlem.

Han dannede bandet Mike & The Mechanics i 1985. Gruppen har gennem årene haft en lang række medlemmer, heriblandt forskellige forsangere. Rutherford er eneste medlem, der har været med i alle konstellationer. Gruppen har haft en række hits, og blandt disse er "All I need is a Miracle", "The living Years" og "Over my Shoulder".

De sidste turneer med Genesis

Genesis blev opløst i 1997. Men publikum har kunnet opleve Mike Rutherford på de store koncertscener ved gruppens gendannelser dels i 2007, dels i 2021-2022.

I 2021-2022 var gruppen delvist reorganiseret, da en stærkt svækket Phil Collins ikke længere kunne spille trommer. Rutherford indtog dog sin vante plads på scenen, hvor han dels spillede bas, dels spillede guitar.

Mike Rutherford i Rock and Roll Hall of Fame

Mike Rutherford blev optaget i Rock and Roll of Fame i 2010 i sin egenskab af medlem af Genesis.

I 2014 udgav han bogen The Living Years: The First Genesis Memoir

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig