Faktaboks

Melholt Kirke
Sogn
Melholt Sogn
Provsti
Brønderslev Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Brønderslev Kommune
Melholt Kirke
Kirken er bygget med inspiration i den senromanske kirkearkitektur, og alle murfladerne er udsmykket med rundbuefriser.
Af .

Melholt Kirke er en for sin tid typisk nyromansk kirke, inspireret af senromanske teglstenskirker på egnen.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1910-1911 efter tegning af arkitekten Ludvig Frederik Olesen (1853-1916), som tegnede mange kirker på egnen i perioden. Kirken, som er bygget af hvidkalkede mursten, består af et kor og et skib, og over vestenden et lille spir (en tagrytter).

Kirken

Kirken er stærkt præget af det tidlige 1900-tals romantiserende tanker om, hvordan middelalderkirker så ud, og den er derfor rigt udsmykket udvendigt med rundbuefriser på alle murflader. Disse træk er udført med inspiration i senromanske teglstenskirker på egnen. Den senromanske periode er ca. 1200-1275.

Kirkens indre

Også indvendigt fremstår kirkerummet nyromansk. Det enkle rum præges af kontrasten mellem de hvide vægge og lysmalede lofter, og det mørkt bemalede inventar. Mod øst falder blikket på altertavlen i koret, som visuelt indrammes af den usædvanlige dobbelte korbue.

Inventar i Melholt Kirke

Kirkens inventar er samtidigt med kirkens opførelsestid, med undtagelse af altertavlen, som er et maleri fra 1923. Det forestiller Kristus og Nikodemus.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig