Ruinerne af amfiteatret i Saintes, antikkens Mediolanum Santonum; det dateres til det 1.århundrede e.v.t. Byplanlægning var et karakteristisk træk ved den romerske provinsadministration i den nordvestlige del af imperiet. Byerne var præget af en vis ensartethed, og med forbillede i Rom opførtes en række offentlige bygninger: forum, termeanlæg, templer, teatre og amfiteatre. Langt de fleste blev opført af rige privatpersoner, der herved kunne skaffe sig selv og deres efterkommere et ry som velgørere eller opnå politisk støtte fra byens borgere.

.

Mediolanum Sanctonum er det antikke romerske navn på den vestfranske by Saintes.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn betyder på latin 'sanctonernes Mediolanum'; sanctonerne var en gallisk stamme, der boede på stedet.

Fra romertiden er ruiner af et amfiteater og en del af en bro bevaret. Ved bredden af floden Charentes står desuden triumfbuen Germanicusbuen, opført i 19 f.v.t. og dedikeret til kejser Tiberius, hans søn Drusus (Drusus Julius Caesar) og hans nevø, feltherren Germanicus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig