Mediolanum er det antikke navn på den italienske by Milano. Mediolanum var oprindelig en keltisk bosættelse, der i 222 f.v.t. blev erobret af romerne; i 89 f.v.t. fik byen status af municipium.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn er en latinisering af en keltisk sammensætning bestående af *medio- 'midt (på)' og *lānom 'slette', dvs. 'byen midt på sletten'.

Mediolanum var strategisk beliggende ved et vejknudepunkt, og byen udviklede sig efterhånden til en vigtig handelsby. I slutningen af 200-tallet blev den rigshovedstad, en status, den beholdt indtil 402, da Ravenna tog over.

Under kirkefaderen Ambrosius, der blev biskop af Milano i 374, blev byen et betydeligt kirkeligt centrum. I løbet af 400-tallet blev Milano ødelagt adskillige gange af bl.a. af hunnerne under Attila, germanerne under Odoaker og visigoterne under Theoderik 1.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig