Marinus Jacob Kjeldgaard

Kjeldgaard blev født i Sværtegade i København som søn af en skomagermester og som den femte ud af syv sønner. Efter at have taget præliminæreksamen kom han i år 1900 i lære som maler, og i 1904 tog han svendeprøve.

Samtidig var han startet på Kunstakademiet. Selv om han aldrig tog afgang derfra, var det tydeligt, at han både havde talent og færdigheder, som han senere fik gavn af.

Sammen med broderen Peter Martin startede han firmaet Brødrene Kjeldgaard – Specialforretning for elektrisk Reklame- & Effektbelysning. Men det det endte med en så voldsom konflikt mellem brødrene, at han i 1909 forlod København for aldrig senere at vende tilbage.

Kjeldgaard rejste til Paris, for han drømte om at blive kunstner. I begyndelsen ernærede han sig ved at male kopier af de store mestres værker, men da 1. Verdenskrig brød ud, var der ikke længere salg i den slags billeder. Efter at have hutlet sig igennem med forskelligt løsarbejde, blev han tilknyttet ugebladet J'ai Vu som grafiker.

Straks efter krigsudbruddet i 1914 begyndte magasinet J'ai Vu at udkomme hver uge med billeder fra slagmarken – dog uden egentlig voldsomme billeder af krigshandlinger og aldrig med billeder af døde franske soldater. Kjeldgaards opgave var at klargøre fotografier til tryk, men han gjorde også andet: han begyndte at lave fotomontager, og han viste sig at være meget dygtig til det.

J'ai Vu lukkede med nummer 246 i 1920, og Kjeldgaard brugte nu et andet af sine talenter: det journalistiske. Han blev Europakorrespondent for det eksklusive mexicanske magasin Revista de Revistas. Op igennem tyverne leverede han en stribe artikler på spansk om europæiske forhold: Han havde tydeligvis lært sig fransk – men mere end det, som det fremgår af en artikel af C.R. Avecilla i La Esfera fra december 1925:

"For noget tid siden fik jeg besøg af en dansk forfatter i mit hjørne af Latinerkvarteret. Denne danske forfatter hedder Marinus Kjeldgaard. Han er en mand med ekstraordinær udstråling, elegant lethed og meget intelligent. Han taler rent spansk, roligt og meget langsomt. Det giver en følelse af, at han er glad og nyder vores sprog".

Der findes et enkelt billede af Kjeldgaard fra 1920'erne, og han ligner i den grad en mand, der klarer sig godt.

I 1932 blev han tilknyttet ugeavisen Marianne. Redaktøren, Emmanuel Berl, ønskede at illustrere avisen med lidt usædvanlige billeder, og da han indså, at det ville være svært som ønsket at få fotografier af ministerpræsident Édouard Daladier i undertrøje, greb han til fotomontagen. Og det kunne Kjeldgaard levere.

I de følgende otte år var han fast tilknyttet avisen og lavede 229 fotomontager til Marianne og seks til søstermagasinerne Marianne Magazine og France Magazine. 220 af disse montager blev trykt i avisen, og de 191 af dem var på forsiden. Fire af de 220 indeholdt tilsammen 22 mindre montager. Det giver en samlet produktion på 253 fotomontager.

Det sidste nummer af Marianne med en montage på forsiden af Kjeldgaard udkom d. 5. juni 1940. Paris blev besat d. 14. juni, og den 25. juni kapitulerede Frankrig. Derefter er der stille omkring ham. Der er ingen tvivl om, at tyskerne gerne ville have haft fat i ham, men han formåede at gå under radaren. Hans navn var aldrig nævnt i Marianne, så han boede under hele krigen i sin lejlighed i nr. 14 på rue Saint-Louis-en-l'Ile.

Først i december 1945 hørte nogen fra ham igen. Han skrev til familien i Danmark: "Saa sært er Livets Gang! 6 af mine Kammerater i Pariserpressen er omkomne i Buchenwalde, i Auschwitz, etc, og de var dog mindre skyldige end jeg".

Efter krigen oprettede han et fotoatelier og -bureau i rue Froidevaux 69, og tilsyneladende lavede han stadigvæk forsider til bøger og andet grafiske materiale. Men i 1963 blev han syg, og d. 6. februar 1964 døde han på hospitalet i Creteil lidt uden for Paris. Der blev han også begravet.

Allerede fra 1940 var der stille omkring Marianne, og efter krigen sank både avisen og Kjeldgaard ned i glemsel. Først efter årtusindskiftet var der igen interesse for Marinus Jacob Kjeldgaard, og det førte til en række udstillinger om ham:

• Statsbiblioteket, Aarhus (2004)
• Holstebro Kunstmuseum (2004)
• Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg (2007)
• Brandts Klædefabrik, Odense (2008)
• Museum Ludwig, Köln (2008)
• Det danske hus i Paris (2008)

• Musée de la Résistance et de la Déportation de l’Isère, Grenoble (2019)

• fotomontage
• fotografi – den fotografiske teknik

• Gunner Byskov: Marinus – Karikaturtegner med kamera, Aarhus Universitetsforlag (2007)