LTF-medlemmer foran Københavns Byret på Nytorv den 27. september 2017.

Byline: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Loyal to Familia (LTF) var en organiseret gadebande baseret i København. LTF blev i september 2018 foreløbigt forbudt af Københavns Politi. Dette skete som led i den daværende justitsminister Søren Pape Poulsens beslutning om at føre en sag ved domstolene om opløsning af gruppen. Justitsministerens beslutning skete på baggrund af en indstilling fra Rigsadvokaten.

Højesteret opløste efterfølgende LTF ved dom den 1. september 2021. Højesteret lagde efter landsrettens bevisresultat til grund, at der som almindeligt led i LTF's virksomhed var begået omfattende og alvorlig kriminalitet. Dette udgjorde ifølge Højesteret et ulovligt formål i henhold til grundlovens § 78, stk. 1 om foreningsfrihed.

LTF er den første danske formaliserede kriminelle gruppe, der er blevet opløst ved dom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig