Lombardiet Rundt (Il Lombardia) er et italiensk cykelløb, der afholdes hvert år i oktober. Løbet er det sidste af de fem monumenter i cykelsporten sammen med Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Milano-Sanremo og Liège-Bastogne-Liège og det eneste af disse, der finder sted om efteråret. Lombardiet Rundt blev kørt første gang i 1905.
Mest vindende rytter i løbet er italieneren Fausto Coppi, der vandt fem udgaver mellem 1946 og 1954.
Eneste danske vinder er Jakob Fuglsang, der triumferede i 2020. Andre danskere, der har kørt i top-10 i løbet, er Ole Ritter, Jørgen V. Pedersen (f. 1959), Rolf Sørensen, Bjarne Riis, Jesper Skibby samt Bo Hamburger.
I 2023 blev løbet kørt den 7. oktober. Tadej Pogačar skrev historie ved at blive den første siden Fausto Coppi i 1949 til at vinde tre år i træk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.