Liva Weel

Liva Weel var en dansk skuespiller, især kendt som revyskuespiller. Fra 1921 til 1924 var hun gift med skuespiller og teaterdirektør Arne Weel (1891-1975).

Liva Weel debuterede på Odder Sommerteater i 1917 og fik allerede året efter sit gennembrud på Scala i København. Repertoiret bestod af operetter og revyer, hvor hendes store, friske stemme kom til sin ret. Især i revyen udviklede hun en fænomenal karakteriseringsevne kombineret med særegen komisk fantasifuldhed, og hun skabte en række originale figurer, fra gammeljomfru til slagfærdig madamme.

Det var på Scala, hun sang viser som Et lille Pust fra Pustervi'e, Eskimor og Han har min Sympati, alle i 1924. I 1929 indledte hun sit samarbejde med Poul Henningsen, hvis tekster hun gennem 1930'erne og 1940'erne foredrog med en sjælden indføling, ofte til melodier af Bernhard Christensen eller Kai Normann Andersen.

Liva Weel formåede at forløse tekstens hensigt og sit eget talent med en intensitet, der gjorde hende identisk med det, hun sang. Den intellektuelle vise berigede hun med så mange nuancer, svingende fra det blide til det stærke, fra det kloge til det barokke og fra det sentimentale til det satiriske, at hun står som dansk revys ubestridte dronning i 1900-tallet.

Blandt hendes bedste PH-viser er Ta' og kys det hele fra mig (1932), Naa (1937) samt Man binder os paa Mund og Haand (1940), den sidste fra Kjeld Abells revykomedie Dyveke, opført på Riddersalen. Også i film med indlagte sange hentede hun sig en række solide succeser med bl.a. Odds 777 (med slageren Glemmer du, 1932) og De blaa Drenge (1933).

Liva Weels biografi dannede i 1992 grundlag for DRs tv-serie Kald mig Liva med manuskript af Sven Holm og Ulla Henningsen i titelrollen.