Det litauiske flag og EU-flaget

Litauen blev medlem af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Beslutningen om at tilbyde Litauen medlemskab i EU blev truffet under EU-topmødet i København den 12. til 13. december 2002.

Den 27. februar 2003 besluttede parlamentet at udskrive en bindende folkeafstemning om EU-medlemskab til afholdelse den 10. og 11. maj 2003.

Forud for udskrivelsen af folkeafstemning vedtoges en række ændringer til loven om folkeafstemninger. Af frygt for, at deltagelsen ville blive lav, blev bestemmelserne om, at folkeafstemningen ville blive forkastet hvis mindre end halvdelen af de stemmeberettigede deltog og at ja-stemmerne skulle udgøre mindst 30 procent af alle stemmeberettigede, ændret. 30 procents reglen blev fjernet, valgstederne var åbne i længere tid end normalt og muligheden for at brevstemme gjort lettere.

Det kan diskuteres om ændringerne var nødvendige. Folkeafstemningen blev vedtaget, hvor over 90 procent af de fremmødte stemte for medlemskab og med en stemmeprocent på 62 ville begge bestemmelser være opfyldt.

Ændringerne diskuteres stadig. Modstanderne argumenteres for, at ændringer fører til en retstilstand, hvor der vil være præcedens for at ændre forfatningen og et lille flertal kan gennemtrumfe radikale reformer, når der ikke er skærpede krav til vedtagelse. Tilhængere argumenterer for, at Litauens fremtid var på spil, hvis EU-medlemskabet var blevet forkastet og at færre krav styrker det direkte demokrati.

Folkeafstemningens resultat

Ja

stemmer

Ja

procent

Nej

stemmer

Nej

procent

Stemmeprocent

Resultat

1.504.264

91,07

147.527

8,93

62,71

Vedtaget

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig