Lester Young, 1909-1959, amerikansk jazztenorsaxofonist. Han fik sit gennembrud, da han 1936 blev engageret i Count Basies orkester og anvendte en alternativ spillemåde i forhold til tidens toneangivende robuste spil. Med sin lyse tone, sit lyriske gemyt og en mere kompleks, men elegant rytmisk stil blev han en forudsætning for flere af 1950'ernes tenorsaxofonister som Stan Getz, Zoot Sims og Dexter Gordon.
Lester Youngs liv var præget af psykiske problemer og misbrug, men han overkom alligevel talrige indspilninger med Basie-orkestret, med egne smågrupper, med Norman Granz' (1918-2001) JATP-projekter og især med Billie Holiday; mellem hende og Lester Young herskede der en stærk personlig og musikalsk affinitet. Sammen med Bix Beiderbecke regnes han for at være en af jazzens første egentlige lyriske begavelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.