Lesotho - geografi

Lesotho - geografi, To tredjedele af landet er dækket af bjerge, højest er Thabana Ntlenyana (3482 m) i de østlige Drakensberge. Terrænet falder gradvis vestover mod lavere forbjerge og længst mod NV de frodige og tætbefolkede dale omkring Caledonfloden. I Malotibjergene mod NØ udspringer de store floder Oranje, der løber til Atlanterhavet, og Tugela, der løber til Det Indiske Ocean. Klimaet varierer med højden, men er overvejende subtropisk i landbrugsområderne. Om vinteren er mange bjerge snedækket.

Set i forhold til de ret begrænsede naturresurser er Lesotho meget tæt befolket. Mange års intensivering af et lavproduktivt svedjebrug har udryddet det meste af den naturlige skovvegetation, og store arealer er ødelagt eller truet af erosion. Presset på jorden har også udarmet faunaen, og der er ikke meget storvildt tilbage i Lesotho. Selv landets eneste nationalpark, Sehlabathebe, isoleret beliggende i Drakensberge, har kun et sparsomt dyreliv.

Befolkning og erhverv. Lesotho er etnisk homogent. Næsten hele befolkningen tilhører south sotho-folket. 70% bor på landet, hvor der er udbredt fattigdom. Kun halvdelen af befolkningen har adgang til rent vand, og færre til elementær sundhedstjeneste. Ca. 29% af den voksne befolkning er smittet med hiv/aids (2003). Spædbørnsdødeligheden er blandt de højeste i verden. De begrænsede landbrugsarealer dyrkes især af kvinder, mens flertallet af mændene arbejder i Sydafrika. Det anslås at ca. 250.000 lesothere befinder sig i Sydafrika, men tallet varierer en del over tid. I 1998 betød rationaliseringer i Sydafrikas guldminer, at mange migrantarbejdere fra Lesotho mistede deres job og vendte hjem til arbejdsløshed. I 2002 skønnes arbejdsløsheden i Lesotho at være på ca. 45%.

Diamantminen i Letseng er blandt de vigtigste lokale arbejdsgivere, men siden 1986 har det store Lesotho Highland Water Scheme haft væsentlig betydning for beskæftigelse og økonomi. Det består af en serie forbundne dæmningssøer, der skal levere vand til Johannesburg i Sydafrika via en 120 km lang tunnelledning gennem landets østlige bjerge. Projektet forventes færdigt i 2025 og skal da have gjort vand til landets vigtigste eksportvare, samtidig med at turbiner i tunnellen leverer strøm til landets byer og byerhverv.

Flere år med økonomisk vækst afsluttedes brat i 1998, da landet kastedes ud i politisk uro efter et parlamentsvalg. Regeringen fik genoprettet roen vha. tropper fra Botswana og Sydafrika, men uroen resulterede i økonomisk tilbagegang.

Læs mere om Lesotho.