Leipziger Schule er en fællesbetegnelse for en række kunstnere med rødder i Leipzigs kunstscene i DDR-tiden.
Begrebet Leipziger Schule dækker over en fælles kunstnerisk tendens fra anden halvdel af 1960'erne og frem til den tyske genforeningen i 1990.
Udviklingen var centreret omkring Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig og dens professorer i første omgang Bernhard Heisig, Wolfgang Mattheuer og Werner Tübke, senere Arno Rink og Sighard Gille (født 1941).
Leipziger Schule dækker over et bredt spektrum af stilarter inden for maleriet. Stilistisk er der tale om to hovedstrømninger; den ene ekspressiv og den anden saglig og formstreng.
Andre kendetegn er et seriøst politisk engagement, anvendelse af simultanmetode (Tübke), brug af metaforer og allegorier (Mattheuer) samt en genstandsbetonet fremstilling. Desuden var litteratur og filosofi en integreret del af det maleriske indhold.
Leipziger Schule førte naturligt til dannelsen af Neue Leipzigerschule, betegnelsen for den generation af kunstnere, der blev uddannet på Hochschule für Grafik und Buchkunst efter den tyske genforening i 1990.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.