Bernhard Heisig

Faktaboks

Bernhard Heisig
Født
31. marts 1925
Død
10. juni 2011

Artikelstart

Bernhard Heisig, 31.3.1925-10.6.2011, tysk maler og grafiker. Bernhard Heisig er repræsentant for den såkaldte Leipziger Schule. 1949-51 gik han på forskellige kunstskoler i Leipzig.

Hans værker er inspireret af den kraftfulde, betydningsladede ekspressivitet, der er udgået fra Lovis Corinth, Oskar Kokoschka og Max Beckmann.

1961-64 og 1976-87 var Bernhard Heisig professor og rektor ved Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig. Han besad tillige både faglige og politiske tillidsposter og udførte offentlige udsmykningsopgaver og portrætter.

I 1970'erne oplevede Bernhard Heisig anerkendelse i DDR og ligeledes i Vesten, hvor han var repræsenteret på Documenta i Kassel 1977. Allerede før genforeningen i 1990 tilbageleverede han de priser og anerkendelser han havde modtaget under DDR-regimet.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig