Lasse Møller er en dansk håndboldspiller, der spiller venstre back for den tyske klub SG Flensburg-Handewitt. Han står desuden noteret for 14 landskampe (7 mål) for Danmark (pr. 15. januar 2023).
Faktaboks
Lasse Møller
Lasse Kjær Møller
- Født
- 11. juni 1996

Lasse Møller i en kamp for Flensburg-Handewitt den 4. december 2022.
Lasse Møllers klubkarriere
Lasse Møller begyndte at spille håndbold i GOG og debuterede i 2013 på klubbens førstehold. Med GOG vandt han pokalturneringen i 2019, inden han i sommeren 2020 blev solgt til Flensburg-Handewitt.
Lasse Møller på landsholdet
Lasse Møller har spillet flere kampe for både det danske ynglinge- og ungdomslandshold og debuterede på A-landsholdet i 2017. Pga. flere langvarige skader spillede han ikke for landsholdet fra oktober 2019 til januar 2023. Han gjorde comeback i en testkamp mod Saudi-Arabien den 5. januar 2023 og fik slutrundedebut ved VM i 2023. Pga. en skade måtte han dog forlade VM-lejren allerede efter en enkelt kamp.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.