Langå Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Langå er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til i den sidste del af middelalderen. Nogle af de små, romanske vinduer kan endnu ses i korets og skibets murværk.

Både koret østlige gavl er prydet med højblændinger, der følger taglinjen. De blev lavet i den sengotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode forlængede man skibet mod vest, og forlængelsen blev udført i kampesten som den romanske kirke.

I den sengotiske periode byggede man i munkesten det prunkløse våbenhus, og ved middelalderens slutning tilføjede man det lave tårn. Fra 1594 tjente våbenhuset som gravkapel for Rygårds ejere, og angiveligt i dette år brød man vestportalen i tårnets mur. Tårnets taggavle er dekoreret med dobbelte savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og herover enkle blændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme er dekoreret med mandshoveder og dyr. Den er af den såkaldte Storebæltstype.

Den ene af kirkens to klokker er fra 1200-tallet.

Prædikestolen fra ca. 1630-1640 er udført i den tidlige barok. Den har rigt udskårne dekorationer og i fagene arkader med relieffer. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Altertavlen er fra 1673, og den er udført i barok stil. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Søjlerne bærer en dekorativ gesims, og som underdel har altertavlen en predella, dvs. altertavlens fodstykke, med groteske masker. I midten er der et maleri af Hans Rasmussen fra 1933, der er en kopi efter A. Dorphs maleri i Struer Kirke af Kristus og Nikodemus fra 1891.

I skibets vestforlængelse er der på nordsiden i soklen indmuret en romansk ligsten med kors.

I korets nordvæg er der indmuret et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1594, og i tårnrummet er der en særdeles fint udført gravsten med portrætfigurer fra 1537.