Faktaboks

Kvaglund Kirke
Sogn
Kvaglund Sogn
Provsti
Skads Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Kvaglund Kirke
Kirken er opført i 1985 efter tegning af arkitektfirmaet Friis & Moltke. Foto: 2006.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Kvaglund Kirke er en sognekirke, som ligger midt i Esbjerg-bydelen Kvaglund, omgivet af et mindre grønt areal mod nord og en stor plads mod syd.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1985 efter tegning af arkitektfirmaet Friis & Moltke. Kirken, som er bygget af brunlige teglsten og med kobberbelagt tag, består af en kirkesal der hæver sig højt over de omkringliggende fløje, hvor der er menighedslokaler, mens indgangen og våbenhuset findes mod syd i tårnet.

Indvendigt præges kirken af de hvidkalkede vægge, loftet med den åbne tagryg, samt ikke mindst helhedsudsmykningen af kunstneren Erik Heide.

Inventar

Kirkens inventar er som nævnt fremstillet af kunstneren Erik Heide til kirkens indvielse. Dette inkluderer døbefonten og alteret i granit, opstandelseskorset over alteret samt en række skulpturer, der forestiller bl.a. ”Livets træ” og ”Brudstykker fra den sprængte grav”.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig