Faktaboks

Kristkirken
Sogn
Vesterbro Sogn
Provsti
Vor Frue-Vesterbro Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Københavns Kommune
Kristkirken - Københavns Kommune
Kristkirken er opført i år 1900 i historicistisk stil. I gavlen mod Enghave Plads har den et delvist indbygget klokketårn med et højt pyramidespir.
Kristkirken - Københavns Kommune
Gavlen mod Istedgade er udsmykket med en karakteristisk veranda. Øverst på facaden er der fem rundbuede vinduer, hvoraf det midterste er flankeret af to søjler, der fortsætter ud i et zigzagmønster over vinduerne.

Kristkirken ligger på Istedgade ud til Enghave Plads på Vesterbro.

Kirkebygningen

Kirken fra 1900 er opført efter tegning af arkitekt Valdemar Koch (1852-1902). Bygningen er et langhus, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Den har indgang i gavlen mod Enghave Plads, hvor der mod vest delvist er indbygget et klokketårn med et højt pyramidespir. Kristkirkens facade er beklædt med kridtsten og bånd af grønglaserede tegl.

Kirken

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Kristkirken afviger orienteringen markant, da dens gavl med indgangspartiet vender mod syd og koret mod nord.

I den historicistiske kirke har arkitekten ladet sig inspirere af italienske stiltræk fra den romanske periode (ca. 1050-1275). Det ses i de rundbuede former, som går igen fra de dekorative murnicher til vinduerne og verandaen med kobbertag foran indgangen.

De gråpudsede langmure prydes af vinduesgrupper med tre vinduer, hvoraf det midterste vindue er markant større end de flankerende. Over vinduerne er der bånd af grønglaserede teglsten.

Facaden i den sydlige gavl har to rækker af blændinger, dvs. dekorative murnicher, som følger taglinjen. De har grønglaserede teglsten, hvoraf rækken med rundbuede blændinger har mønstermurværk. Herunder er der fem vinduer, som ligeledes følger taglinjen, så de bliver større ind mod midten. På hver side af det midterste vindue er der søjler med nærmest mesopotamiske figurer på toppen, som fortsætter i zigzagmønster, og der er grønglaserede tegl over og under vinduerne.

Den nederste del af facaden er kendetegnet ved en veranda, der kan være inspireret af portikoen, dvs. den søjlebårne indgangshal, i romersk antik arkitektur eller af verandaen ved Filippo Brunelleschis Spedale degli Innocenti i Firenze. Desuden har facaden tre bånd af grønglaserede teglsten, der giver mindelser om de stribede toscanske kirker fra den romanske periode, fx katedralen i Pisa.

Kirkens indre

Kristkirken - Københavns Kommune

Kalkmaleriet i kirkens apsis er malet af Johannes Kragh og forestiller den tronende Kristus. Altertavlen er et maleri af julenat udført af Axel Helsted.

I det indre er kirkerummet tredelt med smalle sideskibe bag rundbuede arkader. Rummet er præget af det brede, tøndehvælvede loft, som med ribber er opdelt i fire afsnit, de store vinduespartier og af apsissen, der har en rundbuet blændingsarkade. Kirken har desuden en markant udsmykning med dekorativt bemalede borter i arkader og på ribber, grønne bånd i apsissen samt et kalkmaleri i apsissen fra kirkens opførelse malet af Johannes Kragh (1870-1946). Det afbilder ’Den tronende Kristus’, som kunstneren også har benyttet i et par andre kirkeudsmykninger.

Der er i sideskibenes arkader pulpiturer, dvs. ophøjede gallerier, og over indgangen er der et orgelpulpitur. Koret er hævet tre trin over gulvet i skibet.

Inventar i Kristkirken

I Kristkirken er inventaret fra begyndelsen af 1900-tallet. Det er kendetegnet ved store partier af mørkt malet træ, herunder på paneler langs væggene, pulpiturerne, de åbne kirkebænke og prædikestolen, der har bemaling i skønvirkestil.

Altertavlen er et maleri fra 1903 af julenat, som er udført af Axel Helsted.

Foran koret står der en romanske døbefont af granit, som stammer fra Virring Kirke på Djursland. Den har en fornemt udsmykket kumme med relieffer.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig