Faktaboks

Kristina
Født
1626
Død
1689

Kristina, 1626-1689, dronning af Sverige 1644-54, datter af Gustav 2. Adolf og Maria Eleonora af Brandenburg. Kristina fik efter faderens ønske samme opdragelse som en mandlig tronfølger; hun red, gik på jagt og fik en boglig uddannelse, der var på niveau med den, fyrstesønner ude i Europa fik. Hun var under formynderstyre fra faderens død i 1632 til 1644, og efter tronbestigelsen kom hun ofte i modsætningsforhold til sine rådgivere, bl.a. Axel Oxenstierna, og støttede sig til sine yndlinge, især Magnus Gabriel De la Gardie.

Kristina var passioneret humanist og en varm beundrer af de romerske historikere, af moralister, retorikere og kirkefædre, og hun ønskede at gøre sit hof til centrum for europæisk humanisme. Derfor inviterede hun en række lærde til Stockholm, bl.a. Descartes, der underviste hende tidligt om morgenen, for hun var yderst aktiv og sov kun fire til fem timer pr. nat. Den franske ambassadør var forbavset over hendes blændende begavelse og beundrede samtidig hendes evne til at sidde på en hest ti timer i træk og vinde ethvert hestevæddeløb. Hendes hofholdning var overdådig; banketter, fyrværkerier, dyrekampe, koncerter, franske danse og allegoriske balletter fyldte dagene, og det kostede ved hendes tronbestigelse 3% af rigets udgifter, ved hendes afgang 20%.

Kristina afslog gentagne ægteskabstilbud, og i 1649 lod hun arvefølgen overgå til sin fætter, Karl Gustav af Pfalz (se Karl 10. Gustav). I hemmelighed havde hun gennem den spanske ambassade haft kontakt til den katolske kirke, og i 1654 frasagde hun sig i en stor tale til Riksdagen den svenske trone. Julenat samme år gik hun i Innsbruck officielt over til katolicismen og kaldte sig Christina Alexandra. Hun tilbragte resten af sit liv i Rom bortset fra et par korte besøg i Sverige og Frankrig.

Også i Rom holdt hun stort hof, finansieret af den svenske stat, og her blandede hun sig i den intrigefyldte internationale politik, bl.a. i et forgæves forsøg på at blive dronning af Neapel. Hun gav udtryk for en inderlig gudstro og forfattede efter antikt forbillede en selvbiografi, samtidig med at et væld af smædeskrifter cirkulerede mod hende, hvori hun bl.a. blev skildret som en libertiner og en kardinals elskerinde. Hun døde i Rom og blev gravlagt i Peterskirken, en helt unik æresbevisning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig