Klimaloven er en lov, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 18. juni 2020 med det formål at efterleve Danmarks forpligtelser efter Parisaftalen.

Formålet med klimaloven er derfor at sikre, at Danmark er juridisk forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050. De danske målsætninger skal efterleves med henblik på at sikre Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius.

Det følger af klimaloven, at klimaindsatsen skal varetages under hensyntagen til en række vejledende principper. Disse principper er:

  1. Klimaudfordringerne er en global problemstilling.
  2. Indfrielsen af de danske klimamål skal ske, så dansk erhvervsliv udvikles, ikke afvikles.
  3. Den grønne omstilling skal ske uden social slagside.
  4. Danske klimatiltag skal ikke blot flytte drivhusgasemmissioner uden for Danmarks grænser.

Fastsættelse af national klimamålsætning

Klimaloven forpligter Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at fastsætte en national klimamålsætning med et 10-årigt perspektiv mindst hvert 5. år.

Et vigtigt princip i klimaloven er fremdriftsprincippet, som betyder, at en ny klimamålsætning ikke må være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning.

Klimaloven etablerer desuden Klimarådet, som er et uafhængigt ekspertpanel, der yder uvildig rådgivning til regeringen om klimaindsatsen.

Klimaloven forpligter desuden klimaministeren til at udarbejde en årlig redegørelse til Folketinget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig