Faktaboks

Klaus Grunert

Klaus G. Grunert

Født
14. januar 1953, Berlin, Tyskland
Titel
Professor
Professor Klaus Grunert, Aarhus Universitet, da han den 5. oktober 2015 var på Amalienborg for at takke for sit ridderkors.
Byline: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix.

Klaus Grunert er en dansk/tysk professor, der er ansat ved Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.

Grunerts speciale er forbrugeradfærd og fødevarer, markedsorienteret produktudvikling og brugerdreven innovation. Grunert er uddannet i Tyskland og er dr.oec.habil fra Universität Hohenheim.

Klaus Grunert oprettede i 1991 centeret MAPP ved den daværende Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han siden 1987 havde været professor i marketing. Dette center blev med finansiering fra Det Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram (1990-94) en vigtig samarbejdspartner for dansk landbrug og den danske fødevareindustri også ud over den første bevillingsperiode.

Grunerts forskning har fokus på forbrugerpræferencer og udvikling af nye danske fødevarer inspireret af forbrugernes ønsker og behov. Grunert har udviklet rationelle metoder til at bestemme forbrugspræferencer baseret på interviews med almindelige forbrugere.

Grunert er kendt som en medrivende foredragsholder med entusiastiske formuleringer som "Så spørger vi forbrugerne", hvilket har givet ham stor gennemslagskraft over for fødevareindustrien. Grunert har hjemtaget store EU-bevillinger til dansk forskning indenfor sine fagområder. Han modtog i 2007 Dansk Erhvervs Akademis Erhvervsforskerpris.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig