Kim Wraae Knudsen er en forhenværende dansk kajakroer, der begyndte sin karriere i Amager Ro- og Kajakklub i 1993; allerede tre år senere blev han udtaget til landsholdet.
![Emil Stær og Kim Wraae ved OL i 2012](https://media.lex.dk/media/190565/article_topimage_20120806-145507-pf-4380x2742ma.jpg)
Emil Stær og Kim Wraae ved OL i 2012. Af Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Kim Wraae Knudsen
Faktaboks
Kim Wraae Knudsen
- Født
- 19. september 1977
Kim Wraae Knudsens karriere
![Kim Wraae](https://media.lex.dk/media/190562/standard_compressed_20160805-103149-A-2526x3600ma.jpg)
Kim Wraae var Danmarks fanebærer ved OL i London i 2012.
Kim Wraae Knudsen vandt i løbet af sin karriere flere danmarksmesterskaber på forskelige distancer og i forskellige klasser, og i 2008 vandt han EM i toerkajak (K-2) på 1000 m sammen med René Holten Poulsen. Ved De Olympiske Lege i Beijing samme år opnåede parret sølv på den samme distance.
I 2012 var Kim Wraae Knudsen en del af firerkajakken (K-4), der vandt EM på 1000 m og ved det efterfølgende OL i London blev nr. 5. Ved OL i London, hvor Kim Wraae Knudsen var dansk fanebærer ved legenes åbningsceremoni, deltog han desuden i K-2 1000 m sammen med Emil Stær (f. 1989), men parret nåede ikke finalen. Samme år indstillede han karrieren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.