Katholm

Katholm, hovedgård (sædegård) 6 km syd for Grenaa. Katholm kendes fra 1400-t. Det anseelige herresæde på en lav borgholm omgivet af vand blev påbegyndt for Thomas Fasti i slutningen af 1500-t. Han fik fuldført østfløjen (1588) og nordfløjen (1591) med hvælvet kælder og to højloftede etager; de fik svungne gavle samt to hætteklædte hjørnetårne og et trappetårn i borggården. 1622 lod Albert Skeel tilføje en lav vestfløj samt den store avlsgård syd for borgholmen, hvoraf en lade (1618) og en stald (1619) endnu er bevaret.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 1359 som Collem Catti, 1481 Katholm 'holmen med katte'.

Katholm Gods er siden 1916 i slægten Collets eje.

Katholm Gods' hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig