Kastelskirken er en lille kirke med en helt særlig beliggenhed midt i Kastellets hovedakse, og den har en smuk og enkel barok arkitektur samt en fornem altertavle i akantusbarok stil.
Kastelskirken ligger i Kastellet nord for Frederiksstaden i København.
Kirken fra 1704 er angiveligt opført efter tegning af arkitekt Erasmus von der Pforten. Bygningen er en enkel længe med pudsede, gulkalkede mure og detaljer i hvidt. Den har et let buet (opskalket) valmtag med sorte teglsten og et lille kobberindfattet spir på taget, en såkaldt tagrytter tagrytter, med klokker og ur.
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men Kastelskirken er orienteret nord-syd. Det skyldes, at kirken er placeret for enden af den øst-vestlige akse i Kastellet, hvor den vender sin ene langside og den statelige indgang mod pladsen.
Midt på østsiden findes kirkens hovedindgang mellem fire doriske storpilastre, dvs. halvsøjler, under en trekantgavl. I gavlfeltet ses Frederik 4.s monogram omgivet af rokoko-ornamenter, der først er tilføjet i 1750.
Over selve døren står årstallet 1704 under en kraftig, segmentbuet fronton. I den nordlige gavl er der en lignende portal, der tidligere var enklere udformet, da den var for menigmand, mens pragtportalen var forbeholdt officererne. Det var først i 1860, at man afskaffede kirketvang for soldaterne på Kastellet.
Vinduerne i den østlige langmur og de to i hver gavl er store og rundbuede, og der har været tilsvarende i vestsiden, som dog blev muret til i 1857.
I det indre er kirkerummet hvidmalet. Det har et tøndehvælvet loft, og overgangen mellem loftet og væggene formidles af en omløbende stukkant. Koret i den sydlige ende er hævet over skibets med to trin, og gulvet er flisebelagt. Over den nordlige indgang er der et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orgelet.
I Kastelskirken er inventaret sparsomt, men fornemt. Altertavlen fra 1704 består af tre malerier anbragt i et forgyldt rammeværk i tidens yndede akantusbarok opbygget af ornamentale bladranker. Malerierne afbilder fra toppen korsfæstelsen, hyrdernes tilbedelse og nadveren, hvor det skønnes, at nadverbilledet er samtidigt med rammen, mens de to øverste malerier er anden halvdel af 1600-tallet.
Den klassicistiske døbefont er i gråmalet træ og med ornamentale, forgyldt englehoveder og bladværk. Den stod oprindeligt i Vor Frue Kirke i København og blev skænket til Kastelskirken, da Vor Frue Kirke modtog dens nuværende dåbsengel af Bertel Thorvaldsen i 1839.
Prædikestolen fra 1857 er tegnet af arkitekt N. S. Nebelong. Den har fag med enkle, udskårne arkader, hvori der er relieffer af forgyldte engle. Kirkens ligeledes enkle bænke er fra samme tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.