Faktaboks

Karlslunde Strandkirke
Sogn
Karlslunde Strandsogn
Provsti
Greve-Solrød Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Greve Kommune
Karlslunde Strandkirke
Karlslunde Strandkirke. I midten står kirkens karakteristiske klokketårn, hvor klokkerne hænger frit fremme. Foto: 2007.
Karlslunde Strandkirke
Karlslunde Strandkirke fra 1981 har kobbertag over kirkesalen og tårnet.
Af .

Karlslunde Strandkirke er en sognekirke, som ligger i den sydøstlige del af Karlslunde, nær ved vandet mod øst.

Kirkegård

Kirken har ingen kirkegård i umiddelbar tilknytning og er i stedet omgivet af plæner og hække.

Kirkebygning

Kirken er indviet i 1981 og opført efter tegning af arkitekterne Ib Rasmussen (1931-2018) og Jørgen Rasmussen (født 1931). Kirken, som er bygget i røde teglsten, består af en kirkesal, et tårn og menighedslokaler. Udvendigt er opdelingen i kirkelige og verdslige lokaler tydeliggjort ved brugen af kobbertag over kirkesalen og tårnet, mens menighedsbygningerne har fladt tag.

Kirkesalen er utraditionelt vinkelformet. Mod øst står alteret i vinklens yderhjørne, lige overfor indgangen i vest, og mod syd strækker lokalet sig mod vest med ekstra siddepladser. Mod nord er lokalet noget kortere og bidrager til alterområdets mere intime stemning med bænkene, der er opsat i en halvcirkel om alteret.

Umiddelbart vest for kirkesalen, i midten af bygningskomplekset, står kirkens karakteristiske klokketårn, hvor klokkerne hænger frit fremme.

Såvel indvendigt som udvendigt præges kirken af sine karakteristiske buede vinduesgrupper, som brydes af søjler af røde mursten. Indvendigt falder det hvide og træfarvede loft mod ydermurene, hvor det møder de røde murstensmure, der er med til at give lokalet en varm og indbydende stemning.

Inventar

Kirkens inventar er holdt i enkel, moderne stil med lyse træfarver og er primært skabt efter tegning af kirkens arkitekter. Døbefonten er af granit.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig