Faktaboks

John Tyler
Født
29. marts 1790
Død
18. januar 1862
John Tyler i 1861
Restaureret daguerreotypi af John Tyler fra 1861
Af /Library of Congress.

John Tyler var en amerikansk politiker. Fra 1841 til 1845 var han USA's 10. præsident.

Tyler var uddannet jurist og havde som Demokrat sæde i Repræsentanternes Hus i 1817-1821. Han var guvernør i Virginia i 1825-1827 og senator i 1827-1836. Tyler forsøgte uden held at blive valgt som vicepræsidentkandidat i 1836, men da han i 1840 blev opstillet af Whigpartiet sammen med William H. Harrison, blev han valgt. Da Harrison døde efter kun en måned på posten, overtog Tyler præsidentembedet.

Tylers embedsperiode var præget af modsætninger mellem Kongressens partier og Det Hvide Hus, og efter sin ene valgperiode trak han sig tilbage. I 1861 forestod Tyler en konference, der forgæves søgte at tilvejebringe et kompromis mellem Nord- og Sydstaterne, og samme år blev han valgt til Amerikas Konfødererede Staters (Sydstaternes) kongres.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig