Johann Joachim Kändler

Faktaboks

Johann Joachim Kändler
Født
1706
Død
1775

Artikelstart

Johann Joachim Kändler, 1706-1775, tysk billedhugger, der i 1731 knyttedes til porcelænsfabrikken i Meissen, hvor han fra 1733 til sin død ledede produktionen af porcelænsfigurer.

Blandt hans hovedværker er den række af dyr, især eksotiske fugle, i stort format, han skabte til Japanisches Palais i Dresden.

Foruden det berømte Svaneservice til grev Brühl (1737-41) skabte Johann Joachim Kändler mere end tusinde mindre figurer, hyrder og hyrdinder, commedia dell'arte-figurer m.m., der satte normen for den europæiske porcelænsfigur. Se Meissenporcelæn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig